Murermester Winsløw ApS / Hovedentreprenør - Anmeld os på Google

RING: 2250 0405

Facade

Vi udfører facaderenovering og -reparation.
Det gælder alt fra nye fuger i mursten til filts, farvefilts og pudsning, samt nye sålbænke, murstenstik, gesimser og overlæggere.

Vi kan også levere sandblæsere, stillads og malere til opgaverne, og nye vinduer og døre kan arrangeres i samme moment.

Filtsning
Dette er en arbejdsproces, hvori der bliver lagt et tyndt lag mørtel på vægge, så man stadig kan se strukturen igennem væggen. Det færdige resultat kan godt se råt ud.
Vi filtser facader og vægge samt laver reparationer op tidligere filtsninger.
Der findes også farvefilts i mange forskellige farver. Dette er samme proces, bare med farve i.
NB. De mest gængse farver er en lagervare, og de lidt mere specielle kan bestilles.

Udkradsning og fugning af mørtelfuger
Ønsker man at få sit gamle hus til at se nyt ud, kan udskiftning af mørtelfugerne give et super flot look.
Det er en arbejdsproces, hvor mørtelfuger bliver fræset ud med maskiner, blæst fri fra støv, forevandet og tilsidst fuget med ny mørtel. Vi trykker gerne fugerne undervejs, så fugen bliver komprimeret. Vi anbefaler ikke tilbagelagte fuger, da det er en skidtsamler.

Trapper
Vi reparerer mange trapper efter vinterens strabadser eller fikser gamle trapper, der trænger til en kærlig hånd, samt laver helt nye trapper. Vi afslutter en stor del af trapperne med skridsikre fliser, da de er meget modstandsdygtige over for vejret.
Nogle trapper bliver muret op med leca-sten og betonpudset, andre bliver støbt med armering.

Sokkel
Vi udfører forskellige slags sokler. Dette gælder alt fra fundament til en tilbygning, til sokkel reparationer. Typisk består sokler af leca-sten eller fundablokke med armering.

Svanehals
Er det svært at få luftcirkulation i kælderen, og den føles meget fugtigt, er en svanehals lige svaret. Dette er et galvaniseret rør, som føres igennem fundamentet/soklen under terræn, og som over terræn kommer den til at ligne en svanehals.
Vi afslutter som regel svanehalsen med en fugtstyret udsugning.

Top